“Vi vil meget gerne rose jeres medarbejder”

“Vi vil meget gerne rose jeres medarbejder”

Hej Elsebeth og Kim

Da min far sov stille ind her fredag d. 9 jan. kontaktede vi naturligvis byens førende bedemandsforretning.

Et valg som vi helt klart vil anbefale til alle andre.

Vi vil meget gerne her igennem rose jeres medarbejder Søren Ambjørn, for den store professionelle måde Søren udfører sit embede på. Og ikke mindst meget stor ros for både samtalen i hjemmet, samt den måde som han taklede det på, selv når de unge spørger om nogle ting, som de naturligvis ikke ved endnu. De er godt nok fløjet fra reden, men det er jo først nu de skal til at modnes.

Søren var helt klart med til at det, “trods omstændighederne” blev en utrolig dejlig bisættelse. Og med sit store / rolige overblik gjorde Søren opmærksom på hvad vi skulle og hvornår. Et dejligt og roligt menneske at have stående ved siden af bilen og vide at ens afdøde er i trygge hænder på den sidste køretur. Søren har været utrolig hjælpsom hele vejen igennem forløbet. En rigtig god mand som I godt kan være stolte af at have i jeres forretning.

Så af hjertet tak.

På familien Oettinger’s vegne

Store Heddinge, Stevns

Udgivet i Ikke kategoriseret, Referencer.

Skriv et svar