Dødsattest og ligsyn

Dødsattest og ligsyn

En persons død skal konstateres af en læge.

Der er to gældende dødskriterier i Danmark.

  • At åndedræt og hjertevirksomhed er uopretteligt ophørt
  • At al hjernefunktion er uopretteligt ophørt

Lægen skal se om der er sikre dødstegn:

  • Muskelstivhed (rigor mortis)
  • Dødspletter (livores)
  • Dødsmåde og dødsårsag skal så vidt muligt fastslås

Dødsattest kan udfærdiges, når der er sikre dødstegn, og den gamle 6-timers regel er ikke længere gældende (blev afskaffet i 1979).

Dødsattesten udfærdiges af lægen, som skal registrere dødsfaldet elektronisk, samt udfærdige en dødsattest på papir.

Anmodning om begravelse/ligbrænding udføres under normale omstændigheder elektronisk og sendes til begravelsesmyndigheden. Under tiden skal begravelsesmyndigheden have dødsattesten på papir overbragt, for at anmodningen kan blive godkendt.

Afdøde vil herefter blive registret som værende død til alle myndigheder.

Vi hjælper naturligvis med alt og henter gerne dødsattest på sygehus, plejehjem eller hos politi og bringer den til begravelsesmyndigheden.