
Hvad skal der tages stilling til efter døds-
faldet:
Der er mange nyttige overvejelser og mange ting, der skal tages stilling til ved bisættelse eller begravelse. Erfaringer viser, at det har værdi for pårørende, når de efter begravel-
sen kan sige:
"Der er ikke noget, vi kunne tænke os anderledes. Det var i tråd med både
vores og afdødes ønsker, så vi har fået et smukt minde at leve videre med".
De følgende spørgsmål er eksempler på vigtige overvejelser, inden endelig stilling- tagen. Det er vigtigt at give sig tid og ro til,
at træffe disse beslutninger. Der er ikke meget som haster. Dog skal dødsfaldet anmeldes senest efter to hverdage.
Begravelsesloven foreskriver, at bisættel-
sen/begravelsen skal finde sted senest 8
dage efter dødsfaldet incl. dødsdagen.
Der kan søges om udsættelse hos embeds-
lægen, hvis særlige forhold taler for dette.
Det kan f.eks. være hvis pårørende er bort-
rejst og ikke kan komme hjem til handlingen.
Vi hjælper naturligvis med at søge om dette.
Nedenfor er forklaret betydningen af nogle ord som vi ofte anvender:
Handling
En ceremoni, som foregår i kirke, kapel eller eget hjem eller ude ved graven. Når en præst medvirker skal forløbet aftales i samarbejde med præsten. Pårørende kan som udgangspunkt selv bestemme handlingens forløb, såfremt en præst ikke skal medvirke.
Begravelse
Er en handling med efterfølgende nedsættelse af kisten i et gravsted. Jordpåkastelse sker ved graven. Ordet jordfæstelse bruges også for begravelse.
Bisættelse
Er en handling med efterfølgende kremering (brænding på et krematorium).
Efter ca. 8 dage, nogle gange blot få dage, kan urnen udleveres og nedsættes i gravstedet.
Jordpåkastelse finder sted i kirken, inden kisten føres til krematoriet.